BEMÆRK. Flere nylige afgørelser i EU finder, at brugen af Google Analytics i EU er ulovlig, grundet USAs masseovervågning. Der er forlydender om, at også Tyskland, Nederlandene og flere andre EU-lande snart vil følge trop og udstede bøder til firmaer, der anvender Google Analytics. Det er altid dit ansvar som hjemmesideejer/dataansvarlig at overholde gældende lovgivning. Lær mere om dit juridiske ansvar her. (Opdateret 15. januar 2022).

Et rigtig godt værktøj til at føre statistik over din hjemmeside er Google Analytics. Et europæisk selskab, der kan det samme, og som vi varmt kan anbefale, er Hotjar. Statistikværktøjer er smarte, fordi de kan fortælle dig, hvor mange besøgende du har. Men de kan også fortælle, hvis du har broken links på din hjemmeside (Fejl 404 - Not Found), og den kan fortælle dig, hvis din hjemmeside går ned. Der findes mange alternativer. Så længe, at dit analyseværktøj kan indsættes som kode i hjemmesidens <head> tag, så skulle det virke med Bricksite.

Gå ind på Google Analytics og Log Ind (eller Tilmeld Dig, hvis du ikke er oprettet endnu).

Hvis du allerede er oprettet som bruger og anvender det gamle Google Analytics 3 (dit ID starter med UA-), så sørg for at opgradere til Google Analytics 4 (dit ID starter med G-). Google Analytics 3 udfases og stopper med at virke d. 1. juli 2023. Det nye Google Analytics 4 er optimeret til de nye databeskyttelsesregler, og simpel statistik virker uden brug af cookies.

Udfyld de oplysninger og rettigheder, som du bliver bedt om i løbet af opsætningsprocessen. Husk at vælge det korrekte land under registreringen, så du er beskyttet af GDPR og omfattet af Googles europæiske databehandleraftale.

Kontonavn. Vælg et sigende navn til kontoen. Hvis du administrerer hjemmesider for flere personer, så kald kontoen fx Kundens Navn. Kontoen kan indeholde flere Ejendomme, hvilket vi sige firmaer eller hjemmesider.

Ejendomsnavn. Her skriver du fx forretningens navn fx Testfirma ApS. Ejendommen kan indeholde flere hjemmesider, fx både eksempel.dk og eksempel.com. Navngivningen betyder ikke så meget, men det er smart at være påpasselig, så du kan finde rundt i det, hvis du har mange firmaer og hjemmesider.

Vælg nu en platform. Da du formentlig kun har en hjemmeside, så vælg Web.

I vinduet Opret Datastrøm udfylder du oplysninger om din hjemmeside.

Websitets adresse: Husk at vælge https://. Vi anbefaler, at man skriver sit domæne uden www..
Navn på stream: Her skriver du navnet på hjemmesiden på en måde, som hjælper dig med at genkende den.

Hvis du har forbundet flere domæner til den samme hjemmeside, så sørg for kun at registrere hoveddomænet under Websitets adresse. Subdomæner registreres automatisk.



Du kan vælge at oprette flere datastrømme efterfølgende. Det er ikke nødvendigt at oprette flere datastrømme, hvis du har subdomæner — også selvom subdomænet ligger ved en anden udbyder end Bricksite.

Under Vejledning i tagging trykker du på Tilføj nyt tag på siden og dernæst vælger du Globalt websitetag (gtag.js).

Kopier koden på knappen øverst til højre.



Gå nu ind på din hjemmeside ved Bricksite. Klik på de tre streger ( ≡ ) yderst til venstre i menulinjen.

Vælg Kode i Header i oversigten.

Indsæt den kopierede kode i feltet (dette gør du med de indbyggede genvejstaster i dit operativsystem).

Det er meget vigtigt, at du indsætter koden fra Google Analytics under koden fra CookieBot/CookieFirst. Koden fra dit cookiebanner skal stå allerøverst i headeren. Hvis du ikke har en cookieadvarsel, så indsæt en nu, da det er et lovkrav.

Generelle Indstillinger &gt; Indsæt Kode i Header

Afslut med et tryk på Gem.

Udgiv hjemmesiden.

Gå nu ind på Cookiebot/Cookiefirst og reindekser cookies. Husk derefter at kategorisere de nye cookies fra Google Analytics som typen Statistik, hvis det ikke sker automatisk.

Husk at opdatere din lovpligtige Privatlivspolitik med de persondata, du indsamler gennem Google Analytics.

Hvis du har domæner eller subdomæner, som tilhører samme ejendom, men som viser hjemmesider med noget andet indhold, fx landing pages, sprogversioner eller en ekstern webshop, så skal du sørge for at anvende det samme Analytics-ID på tværs af domæner og subdomæner, så al aktivitet samles under ét i dit Google Analytics Dashboard. Det kan enten gøres ved at lave nogle få ændringer i koden, eller det kan gøres med Google Tag Manager. Her skal vi bede dig rådføre dig med Googles egne vejledninger, eller med et SEO-webbureau.
Hjalp denne artikel dig?
Annuller
Tak!