Et professionelt udseende er ikke trivielt.

Webdesign- samt UX–forskningen viser, at udtrykket på din hjemmeside, og den professionalisme som den kommunikerer, ofte afspejles i og styrer dine kunders tanker om din virksomhed. Hvis din virksomheds primære indgang er din hjemmeside, så reflekteres det ofte direkte på bundlinjen, om din hjemmeside er logisk opbygget, nem at anvende, og visuelt tiltrækkende. Faktisk kan en dårligt placeret knap resultere i et finansielt tab på 300 mio. dollars, for at nævne et af de mest kendte eksempler fra webdesignverdenen.

Du kender det måske fra dig selv: Du er på en webshop med to-tre popups, som ikke vil gå væk, og hjemmesiden ser måske lidt sketchy og hjemmestrikket ud, og de mange stavefejl skriger til himlen. Så træd et skridt tilbage fra din egen hjemmeside, få eventuelt en anden til at tage et ærligt kig på den: Ville du selv klikke rundt på den, eller ville du skynde dig videre?

Farvepalette.

Der findes en del værktøjer på nettet, som gør dig i stand til at vælge komplementerende farver, så din hjemmeside fremstår med et stilrent udtryk. Vi anbefaler designværktøjet Coolors, som har sammensat flotte farvepaletter, hvor du blot kan kopiere farvekoderne og anvende på din hjemmeside.

Du bør gemme dine farvekoder, da farvepaletten med tiden overskrives i farvevælgeren. Du kan enten skrive RGB/HEX–farvekoderne ned i et separat dokument, eller du kan oprette dig i Coolors, hvor du kan gemme farvepaletter på din profil.

PRØV COOLORS HER

Kilde: Coolors.co.

Konsistens.

Man skelner mellem tekstfarver, hovedfarver og accentfarver. Sørg for at være konsistent i dit designudtryk, når det kommer til teksten og dine hovedfarver.

Anvend den samme tekstfarve, skriftstørrelse og type til dine titler
Hvis du i forvejen har fået designet et professionelt logo, så ligger det lige til højrebenet at anvende de samme hovedfarver derfra.
Anvend den samme hovedfarve til dine knapper (med undtagelse af en enkelt, meget vigtig knap, eksempelvis)
Anvend den samme hovedfarve til effekter, fx når man holder musen over dine knapper, at så er effekt- samt teksteffektfarven konsistent på tværs af din hjemmeside.
Vælg et begrænset antal accentfarver, som du varierer mellem i tekstbokse, prissætning, o.lign.
Undgå at vælge tilfældige farver og effekter. Din hjemmeside vil fremstå rodet, uigennemtænkt og muligvis uprofessionel og sketchy.
Hjalp denne artikel dig?
Annuller
Tak!