Dette er en liste over ting, som dette kan skyldes. Kontakt os, hvis det fortsat volder problemer.

Hvis der står Fejl 403, Fejl 404, Fejl 500, så skal du blot udgive din hjemmeside igen.

Domænet er nyt. Det tager 10–15 minutter (op til 24 timer), inden domænet er aktiveret.

Domænet står som parkeret. Husk at forbinde domænet til hjemmesiden (kræver Premium).

Der vises stadig en gammel hjemmeside. Hvis du har bestilt en flytning af domænet, og der stadig viser en gammel hjemmeside, så vær opmærksom på, at det kan tage op til 24 timer for .dk–domæner, og 5–7 dage for internationale domæner at blive flyttet til Bricksite.

HUSK at reagere på emails, du modtager omkring flytningen — ellers kan flytningen blive annulleret, og du skal starte forfra. Hvis du ikke har modtaget nogen emails 2–3 timer fra hverken DK Hostmaster, din gamle domænehost, ICANN, Key Systems GmbH, rrpProxy, eller andre — så kontakt os for at høre, om flytningen er gået ordentligt igennem.

Domænet er i bindingsperiode (gælder ikke .dk-domæner). Internationale domæner kan være låst til din gamle domænehost i op til 60 dage, jf. internationale regler. Vi kan ikke gennemføre en flytning af et domæne i binding. Din nuværende udbyder informerer os desværre først efter 14–30 dage, hvis de annullerer flytningen.

Domænet er låst (gælder ikke .dk-domæner). Vi kan ikke gennemføre en flytning af et låst domæne. Din nuværende udbyder informerer os desværre først efter 14–30 dage, hvis de annullerer flytningen. Hvis domænet er låst, så kontakt din udbyder og bed dem låse domænet op. Få derefter den nye AUTH/EPP–kode og skriv en email til Bricksite Support. Så genbestiller vi flytningen for dig.

Der vises en meddelelse om, at domænet er sat i karantæne (gælder ikke .dk-domæner). Hvis du omregisterer et internationalt domæne, og du ikke ID–verificerer dig selv inden for den angivne frist i emailen, så sættes dit domæne i karantæne. Det er en fuldautomatisk proces, som styres af internationale regler. Kontakt os for at høre om dine muligheder. Det tager 5–7 dage at genåbne domænet.

Der vises fejlen NXDOMAIN, når du besøger hjemmesiden. Dit domæne er formentlig udløbet pga. manglende betaling. Kontakt os for at høre om dine muligheder.

Der vises fejlen SERVFAIL, når du besøger hjemmesiden. Det kan skyldes flere DNS-relaterede ting, herunder problemer ved din internetudbyder. Kontakt os for at høre mere.
Hjalp denne artikel dig?
Annuller
Tak!