En chat-widget på hjemmesiden er en rigtig god idé, hvis du gerne vil have dine brugere til at kontakte dig og få hurtigt svar. Du kan enten benytte Bricksites indbyggede chatwidget (leveret af Tawk.to), eller du kan indlejre din egen Facebook Messenger på hjemmesiden. Facebook har opdateret sit Messenger-plugin, så det er nu også muligt for besøgende uden en facebookprofil at chatte med dig som gæst.

HUSK at overholde lovgivningen. Facebook lægger cookies på slutbrugerens enhed, når du integrerer Messenger på din hjemmeside. Det er lovpligtigt indsætte et Cookiebanner og en Cookiedeklaration; og det er god skik også at lave en offentlig Privatlivspolitik/Persondatapolitik på din hjemmeside, samt underskrive en Databehandleraftale med Facebook. Husk at Nødvendige cookies ikke kræver samtykke, men de skal stadig fremgå i din Cookiedeklaration.

Du kan finde din Messenger-kode ved at logge ind som administrator på din facebookside (gælder ikke private profiler — du skal have en officiel side). Her skal du klikke på Indstillinger.



Klik på Beskeder i listen over valgmuligheder til venstre.



På den næste side har du mulighed for at opsætte din Messenger-chat, og hvordan den skal se ud på din hjemmeside. Nederst på siden trykker du på Kom i gang ved Tilføj Messenger på dit website.

Du bliver nu taget igennem en opsætningsvejledning hvor du kan skræddersy din hilsen, dit sprog og endda farverne i din chat-widget.

Husk at aktivere Guest Chat / Gæstechat. Hvis du ikke aktiverer denne indstilling, så kan besøgende uden en facebookprofil ikke chatte med dig.

Sidst i opsætningen skal du indtaste det domæne, hvor chatboksen skal vises. Husk at indtaste dette med https:// foran, fx https://eksempel.dk, hvorefter du trykker på Gem.



Vælg Jeg installerer selv koden og kopier derefter koden i feltet til højre med dit operativsystems indbyggede genvejstaster.

Gå nu ind på din hjemmeside ved Bricksite. Klik på de tre streger ( ≡ ) for at åbne den venstre sidemenu.

Vælg Kode i Header.

Indsæt koden med de indbyggede tastaturgenveje i dit operativsystem.

Gem dine ændringer.

Udgiv hjemmesiden.



Virker det ikke?

Der dukker ikke en chatwidget frem på din hjemmeside, hvis du indtastede domænet forkert under opsætningen.

Husk at tjekke feltet Whitelistede domæner inde i indstillinger. Hvis ikke dit domæne står angivet i feltet, skal du indsætte det og klikke på Gem.

Hjalp denne artikel dig?
Annuller
Tak!