Denne artikel er også tilgængelig på:
Indhold

Opret en Flersproget Hjemmeside
Angiv Hjemmesidens Sprog

Opret en Flersproget Hjemmeside

Flersprogede websteder på Bricksite kræver et ekstra abonnement pr. ekstra sprog (med en særlig rabat).

Webstedets sprog kan gøres tilgængeligt på et underdomæne af hovedwebstedet. Hovedwebstedet bør være på engelsk, dvs. undgå specialtegn som æ-ø-å i dit internationale domænenavn. I dette tilfælde anbefaler vi at bruge et .com-domæne som dit primære indgangspunkt. Sprogversionerne vil derefter være tilgængelige på underdomæner, fx example.com og/eller en.example.com for hovedwebstedet, da.example.com eller dk.example.com for Danmark, de.example.com for Tyskland, osv.

Vi anbefaler dog, at du køber landespecifikke domæner til sprogversionerne, dvs. example.com til den internationale eller engelske hjemmeside, eksempel.dk for Danmark, beispiel.de for Tyskland, example.uk for Storbritannien, osv.

Til at starte med skal du oprette en kopi af den primære hjemmeside. Vi anbefaler, at du gemmer kopien under et sigende navn, fx ´Eksempel_EN` for den engelske hjemmeside.

Oversæt den kopierede hjemmeside. Når dine sider er oversat og klar, så kan du skrive en mail til kundeservice. Herefter vil vi hjælpe dig med at få oprettet de ekstra abonnementer (til særpris), subdomæner, og menupunkter (eventuelt med flagikoner).



Vi anbefaler desuden, at du opretter den primære hjemmeside i Google Search Console som en Domain Property, fordi dette automatisk registrerer alle subdomænerne for dig. Hvis du har valgt at købe landespecifikke domæner, så skal du registrere hvert domæne individuelt under sin egen Domain Property.

Du kan tilføje Google hreflang tags til dine sprogversioner. Dermed ved Google, at der er tale om den samme hjemmeside på forskellige sprog. Dette er godt for SEO.

Angiv Hjemmesidens Sprog

Hvis du har behov for at angive hjemmesidens sprog over for browsere og søgemaskiner, så skal dette ændres ved at indsætte et stykke kode i hjemmesidens headerkode. Sproget er som standard angivet til amerikansk engelsk (en-US). Hvis din hjemmesides indhold er på engelsk, men henvendt til danske brugere, så bør du yderligere angive lokationen til 'DK'.

Indsæt én af de følgende koder allerøverst i hjemmesidens header se vejledning her.

Gem dine ændringer og Udgiv hjemmesiden.

Dansk - Danmark
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" lang="da-DK" xml:lang="da-DK">
Engelsk - Danmark
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" lang="en-DK" xml:lang="en-DK">
Engelsk - USA
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" lang="en-US" xml:lang="en-US">
Engelsk - Storbritannien
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" lang="en-GB" xml:lang="en-GB">
Tysk - Tyskland
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" lang="de-DE" xml:lang="de-DE">

Internationale ISO--sprogkoder ligger tilgængeligt online, hvis du har brug for at angive andre sprog end dem angivet her.
Hjalp denne artikel dig?
Annuller
Tak!