Generelt om Flytning af Domæner

Tak for denne gang — vi er kede af, at du flytter dit domæne væk fra Bricksite.

Husk at opsige dine abonnementer ved Bricksite.
Det tilknyttede mailabonnement på domænet stopper med at virke, så husk at opsige emailabonnementet, hvis du har det.
Vi sletter ikke din hjemmeside — for du er altid velkommen tilbage. ( Slet den).
Domænets DNS-opsætning nulstilles.

.dk domæne.

Du skal kontakte din nye udbyder, hvis du har brug for assistance med at flytte et DK–domæne, da Bricksite ikke har indflydelse på dette.

For at flytte et DK-domæne væk fra Bricksite og til en anden udbyder, så skal du bestille en flytning af domænet gennem din nye udbyder.

Efter bestillingen sender din nye udbyder bestillingen videre til DK Hostmaster.

Domænets registrant skal godkende flytningsanmodningen fra DK Hostmaster inden for 14 dage med NemID. DK Hostmaster sender en email om, hvad du skal gøre. Du skal kontakte DK Hostmaster, hvis flytningsprocessen volder problemer, da Bricksite ikke har adgang til deres systemer eller til dit NemID.

En flytning af DK-domæner tager højst 24 timer efter NemID-godkendelse.

Internationale domæner.

Du kan desværre ikke flytte et internationalt domæne væk inden for 60-dages bindingsperioden, jf. internationale regler.

For at flytte et domæne væk fra Bricksite og til en anden udbyder, så skal du bestille en flytning af domænet gennem din nye udbyder.

Under bestillingsprocessen beder din nye udbyder dig om en autoriseringskode (AUTH/EPP), som du finder HER.

Husk at låse domænet op, når den spørger dig om det. Et låst domæne kan ikke flyttes.

Efter bestillingen sender din nye udbyder beskeden videre til os, hvorefter vores systemer automatisk frigiver domænet til din nye udbyder (såfremt autoriseringskoden er korrekt).

En flytning af internationale domæner tager normalt 5–7 dage. Det kan tage længere tid.
Hjalp denne artikel dig?
Annuller
Tak!