Hvis du har et .dk–domæne, så giver DK Hostmaster dig to valg: Forhandlerhåndtering og Registranthåndtering. Bricksite og DK Hostmaster anbefaler, at du vælger Forhandlerhåndtering. Dermed modtager du både support og regninger samlet ét sted — gennem Bricksite — det er både nemmere for dig, og for os. Læs om mulighederne herunder.

Indhold
Forhandlerhåndtering
Registranthåndtering
Ikrafttrædelse

Forhandlerhåndtering.

Med Forhandlerhåndtering kan Bricksite hjælpe dig med dit domæne i hele vores åbningstid alle ugens dage. Det kræver bare, at du giver os lov til det.

Bricksite anbefaler, at du giver os lov til at hjælpe dig med dit domæne. Du giver os lov ved at aktivere Forhandlerhåndtering på dine domæner. Det er vigtigt for os at understrege, at domænet stadig er dit, og at du til enhver tid kan tilbagekalde dit samtykke og selv stå for administrationen af dit domæne.

Forhandlerhåndtering har disse fordele for dig:

Alt foregår gennem Bricksite [1]
Bricksite står for rettidig betaling af dit domæne [2]
Automatiske domæneflytninger
Opsigelse af domæner
Genopretning af domæner
Overdragelse ved ejerskifte
Opdatering af kontaktoplysninger
Ventelistehåndtering
Beskyt dine domæner med et enkelt klik, så hackere ikke kan kapre forbindelsen til din hjemmeside [3].

[1] Med meget få undtagelser. Du vil stadig skulle MitID-verificere dig selv gennem DK Hostmaster, første gang du opretter domænet.
[2] Vi trækker fra dit Dankort, VisaDankort, Visa eller Mastercard. Hvis vi ikke kan trække betalingen, så giver vi dig besked, inden domænet udløber.
[3] Er på vej. Bed kundeservice aktivere DNSSEC.

Registranthåndtering.

Såfremt du selv ønsker at stå for alt omkring dit domæne, så vælger du blot Registranthåndtering.

Hvis du vælger Registranthåndtering, så bliver der spærret for, at Bricksite kan hjælpe dig med dit domæne. Du står fremover selv for flytning, betaling, vedligehold af kontaktoplysninger, ejerskifte og opsigelse af dit domæne. Hvis du oplever problemer, eller har spørgsmål til domænet, så skal du drage kontakt til DK Hostmaster.

Registranthåndtering medfører:

Du må acceptere at skulle kontakte flere firmaer for at få hjælp med dit domæne
Du er selv ansvarlig for at betale domænet rettidigt
Domæneflytninger kræver en aktiv indsats fra din side
Du skal selv opsige dit domæne
Genoprettelse af domæne ved overskreden betaling mod et gebyr
Overdragelse ved ejerskifte mod et gebyr
Du vedligeholder selv dine kontaktoplysninger ved DK Hostmaster. Bemærk, at uretvisende kontaktoplysninger kan medføre sletning af domænet
Ingen ventelistehåndtering
Du står selv for at beskytte dit domæne mod hackingangreb.

Yderligere information

Lær mere om mulighederne ved DK Hostmaster (eksternt link).
Hjalp denne artikel dig?
Annuller
Tak!