Du kan købe en del forskellige domæner ved Bricksite. Her er en  LISTE over dine muligheder ved os. Hvis dit domæne ikke står på listen, så kan du stadig have din hjemmeside ved Bricksite, men domænet bliver du desværre nødt til at købe ved en anden udbyder og pege herover. Du må meget gerne efterlade dine ønsker til domæner i bunden af denne vejledningen, og så samler vi op på det med jævne mellemrum, om vi skal udvide sortimentet.

Der er mange ting, som man skal tage stilling til, når man køber et domæne. Hvem skal stå for det? Hvad nu, hvis vedkommende går bort? Sørg derfor for at følge denne vejledning slavisk.

Før du går i gang

Indtast en gyldig emailadresse på din profil, før du går i gang. Du kan ikke registrere domænet uden en gyldig emailadresse.
DK-DOMÆNER. Sørg for at have et fungerende NemID. Hvis du bestiller for et firma eller en forening, så hav en medarbejdersignatur eller en foreningssignatur parat.

Øvrige Vilkår
Du har ikke 14 dages fortrydelsesret på domæner.
Vi yder ikke 30 dages returret på domæner.
Internationale domæneendelser (fx .com og .net) er låst i 60 dage efter køb, flytning, omregistrering, etc., jf. internationale regler.
For DK-domæner indgår du i en aftale med både Bricksite og DK Hostmaster, hvor vi opkræver dig for fornyelsen af domænet på DK Hostmasters vegne.
Hvis betalingen ikke kan hæves på fornyelsens tidspunkt, så slettes domænet efter en fastsat tidsfrist.

For at forbinde domænet med din hjemmeside, så skal du have PREMIUM.
Et domæne er et fortløbende abonnement. Du indgår ved flytning af et domæne en aftale med Bricksite, hvor du giver os lov til at hæve betaling automatisk ved udløb af hver abonnementsperiode, indtil du selv opsiger domænet senest 1 uge før fornyelse.


Log ind på MIT BRICKSITE.

Tryk på DomænerRegistrer et nyt domæne i menulinjen.

Skriv kun domænet i søgeboksen uden ‹https://www.› før domænet.

Tryk derefter på Søg.

Hvis domænet er ledigt, så tryk på Tilføj til Bestillingskurv.

Acceptér betingelserne, og tjek at alt er korrekt, før du trykker Bestilling.

For DK-domæner skal du acceptere DK Hostmasters vilkår og betingelser.
For SE-domæner skal du indtaste dit svenske personnr. eller svenske VAT-/CVR-nr.
Hvis du bliver spurgt til navneservere, så lader du dem stå som de er angivet som standard.

Inden for højst 30 minutter modtager du en email, som beder dig bekræfte din identitet inden for et fastsat tidsrum (4 dage), hvorefter flytningen sættes i gang. Hvis det er et internationalt domæne, så vil emailen være på engelsk.

Husk at tjekke i spam, sociale, promoveringer, osv.

Nu aktiveres domænet automatisk. Du får ikke besked, når domænet er aktiveret, så det skal du selv holde øje med.

DK-domæne: Hop ned til Vejledning for DK Hostmaster.

BEMÆRK. Det tager 10–15 minutter (op til 24 timer), inden domænet bliver aktiveret.

Husk at Forbinde Domænet til Hjemmesiden (kræver Premium).

TIP. Vi er klar over lovkravet om, at visse myndigheder og frivillige foreninger med statsstøtte/kommunal støtte, skal sikre sine domæner mod misbrug med DNSSEC. Kontakt kundeservice, hvis dette skal sættes op.

Kun for danske domæner: Vejledning til DK Hostmaster.

Denne vejledning fortsætter, hvor den anden slap. Den gælder kun for danske domæner, og forklarer dig hvordan du godkender med NemID inde ved DK Hostmaster.

Domænets administrator modtager umiddelbart efter gennemført bestilling en eller flere emails fra DK Hostmaster, som beder vedkommende logge ind og godkende med NemID inden for en fastsat frist på 4 dage.

Det kan være frustrerende, og det er forbundet med omkostninger, at omregistrere et domæne. Sørg for at jeres forening eller firma registrerer domænet med jeres officielle NemID, så domænet ikke skal omregistreres, når fx en formand udskiftes, eller kassereren går bort.

Derefter kan du komme ud for at modtage endnu en email fra DK Hostmaster, hvor du skal godkende nok en gang med det samme NemID.

TIP. Husk at gemme alle emails fra DK Hostmaster, da de indeholder vigtige loginoplysninger. Foreninger kan eventuelt notere alle loginoplysninger til domæner, selvbetjening, emailadresser, osv. ned i et samlet dokument, som bestyrelsen altid har adgang til.

Afslut med Acceptér vilkår & afslut ID-kontrol.

Det tager 10–15 minutter (op til 24 timer), inden domænet bliver aktiveret. Hvis domænet stadig står som Afventer inde på Mit Bricksite efter 24 timer, så skriv til kundeservice.
Hjalp denne artikel dig?
Annuller
Tak!