Som du sandssynligvis har hørt om, så vil DK Hostmaster i tidsrummet fra november 2020 – marts 2021 begynde at sende en besked ud til alle domæneejere, hvor de beder dig tage stilling til, om du fremover ønsker at betale dit/dine eksisterende domæne/-r gennem Bricksite eller gennem DK Hostmaster. Dette sker som led i en forsimpling af domæneprocessen og DK Hostmasters forretningsgange.

Vi anbefaler alle kunder, at man på det tidspunkt vælger at blive opkrævet gennem Bricksite. DK Hostmaster kalder dette Forhandlerhåndtering.

Det vil være langt lettere for dig som kunde, at Bricksite står for administrationen af dit/dine domæne/-r. Det er på ingen måder nyt for os — det gør vi allerede for alle andre domænetyper, såsom .com.

DK-domæner har i rigtigt mange år levet i sin egen lille boble, hvor du har skullet gøre nogle ting gennem Bricksite (fx DNS-administration), imens du har skullet gøre andre ting gennem DK Hostmaster (fx ændring af navneserver, domæneflytninger, og betaling) — til stort besvær for dig som kunde.

Du har formentlig mere end én gang prøvet at blive sendt frem og tilbage mellem vores og DK Hostmasters kundeservice for at løse et ganske simpelt problem. Det beklager vi oprigtigt, for det har slet ikke været optimalt for nogen, men der har desværre ikke været andre måder at gøre det på — indtil nu.

Den nye Forhandlerhåndtering har disse fordele for dig:

Bricksite fornyer og betaler domænet for dig.
Det være billigere for dig, da Bricksite ikke tager betalingsgebyrer.
Vi kan hjælpe dig med at flytte domænet og ændre visse kontaktoplysninger for dig.
Vi kan hjælpe med at opsige domænet.
Hvis du glemmer at betale domænet kan vi hjælpe dig med at genoprette det igen.
Vi vil have mulighed for at beskytte dit domæne mod hackere — uden at du skal røre en finger. Teknologien kaldes DNSSEC.

Du beholder naturligvis brugsretten til dine domæner, og du kan til hver en tid tilbagekalde dit samtykke til, at vi administrerer domænerne for dig. Det er vigtigt for os at understrege, at ændringen ikke betyder, at vi ejer domænet. Brugsretten til domænet vil fortsat være din.

Hvis du fravælger Forhandlerhåndtering, så vil dit domæne administreres 100% af dig. Det betyder også, at Bricksite ikke vil kunne hjælpe dig med de ovenstående punkter.

Så vidt vi er orienteret, så vil alle nye domæner køre efter den nye model, hvor administrationen af dit domæne sker gennem Bricksite.###
Hjalp denne artikel dig?
Annuller
Tak!